Future Food Innovation | Nyheder 2018

Styrket samarbejde om fødevareiværksætteri

Oprettet den 26-02-2018 08:00:00

Future Food Innovation er en del af et nyt samarbejde, der skal give 10 fødevareiværksættere mulighed for at komme helt tæt på forbrugerne til Danmarks største fødevarefestival, Food Festival. Her kan festivaldeltagerne udfordre virksomhederne på deres nyeste produkter og give virksomhederne værdifuld viden til den videre udvikling.

Som noget helt nyt går Future Food Innovation nu sammen med Innovationsfonden, Food Festival og Region Midtjylland om at sætte fokus på iværksætteri i fødevaresektoren - og ikke mindst de udfordringer, som fødevareiværksættere står med. Det skal være nemmere for virksomhederne at få adgang til forbrugerfeedback, så derfor oprettes der på Food Festival i år et ”laboratorium” til netop dette formål.

- Future Food Innovation er en hjørnesten i Danmarks stærkeste fødevareregion, og sammen med Region Midtjylland udvikler vi Future Food Innovation til en aktiv national innovationsunderstøttende platform med adgang til viden, netværk og finansiering. Derfor er det naturligt for os at søge sammen med Innovationsfonden, der har betydelige midler til dette fokusområde, og Food Festival, der har platformen til forbrugerne og de professionelle indkøbere, siger Lars Visbech Sørensen, formand for Future Food Innovation og direktør i Agro Business Park.

Der kommer i løbet af foråret mere information om, hvordan de 10 konkrete virksomheder udvælges til at få adgang til dette unikke initiativ og information om det samlede programfor dette initiativ. Food Festival afholdes fra fredag den 7. til søndag den 9. september 2018.

Download pressemeddelelse om det nye samarbejde

Yderligere information

Bjarne Langdahl Riis, projektleder, blr@agropark.dk, tlf. 3092 1717

 

     

Nyhedsarkiv

26-02-2018: Styrket samarbejde om fødevareiværksætteri

Future Food Innovation er en del af et nyt samarbejde, der skal give 10 fødevareiværks&…

25-01-2018: Møllerup Brands jagter nu udlandet

PRESSEMEDDELELSEFoulum den 25. januar 2018

Den velkendte hampvirksomhed Møllerup …

10-01-2018: FFI-projekt åbner for superfolie til hele verden

PRESSEMEDDELELSEFoulum den 9. januar 2018
Nordjyske Tub-Ex, der har samlet viden …