Future Food Innovation | Nye FFI projekter

  • Liquid Gastronomy Laboratory

    Liquid Gastronomy Laboratory

    Njord Gin fremstiller højkvalitetsgin baseret på urter, bær og blomster fra den danske natur. Sammen med Restaurant Domestic, Cocktail-konsortiet og Aarhus Universitet har de startet projektet Liquid Gas-tronomy Laboratory. Over det næste år vil de, i samarbejde med en række producenter, opfinde nye hybridprodukter, alle baseret på gin.

  • AM Breweries

    AM Breweries

    AM Breweries udvikler økologiske bæredygtige og naturlige drikkevarer baseret på et spildprodukt fra kaffeproduktion. Kaffebladet indeholder bl.a. antioxidanter og naturlig koffein - og har en blid, sødlig smag, der passer godt i drikkevarer. Partnere: Studenter-bolaget, Norhlund, Teknologisk Institut og Juul International R&D.

  • Brannatura ApS

    Brannatura ApS

    Brannatura Aps har med sit team udviklet hidtil usete plantebaserede mælkealternativer, der bl.a. er rige på proteiner og mineraler, og som både er sojafri, mælkefri, glutenfri og laktosefri. Der vil blive tilbudt et sundere og mere velsmagende mælkealternativ, der også passer ind i branchens stigende fokus på bæredygtighed og naturlighed.

  • Rævhede

    Rævhede

    Rævhede sælger skinker til en række restauranter og detailledet og har henover sommeren 2017 udvidet produktionskapaciteten. I projektet skal Rævhede i sammenspil med Tub-ex verificere en ny produktionsmetode, som både tager hensyn til kvalitet, produktionsomkostninger og bæredygtighed.

  • Støt en ko

    Støt en ko

    Støt En Ko er et oplevelses- og læringstilbud om landbrug, primært henvendt til daginstitutioner. Støt En Ko har fire gårde som samarbejdspartenere. Med hjælp fra Future Food Innovation skal Støt En Ko udvikle et nærende snackprodukt målrettet Støt En Kos børnehaver. Målet er, at produktet skal i detailhandlen.

  • Pure Shots

    Pure Shots

    Pure Shots udvikler og producerer shots af høj kvalitet, baseret på rene råvarer og uden aromastoffer. I Future Food Innovation-projektet skal Pure Shots i samarbejde med Aarhus Universitet, Innovaconsult og andre aktører udvikle nye spændende smagsvarianter, som ikke før er set på markedet.

  • Retap

    Retap

    Retap sælger genanvendelige glasflasker designet til at drikke postevand af - et bæredygtigt og miljøvenligt alternativ til vand i plastikflasker. Næste skridt er introduktionen af Retap Infuse - en serie af forfriskende instantsmage, der tilsættes postevandet. Med hjælp fra GROWTH vil Retap lave vækstplaner for forskellige udvalgte markeder.

  • Knold & Top

    Knold & Top

    Erik Tybirk arbejder med forædling af raps og har fundet ud at mindske mængden af bitterstoffer i raps. Raps med et lavt indhold af bitterstoffer kan bl.a. forædles videre til nye grøntsagstyper, og i dette projekt vil han færdigudvikle en ny, sund slags rapsbroccoli med glucosinolater, der har sygdomsforebyggende effekter.

  • Fine Nordic

    Fine Nordic

    Fine Nordic sælger vand fra nordens fineste kilder. De undersøger bl.a. vandets kvaliteter i forhold til fx renhed, TDS og pH. I Future Food innovation-projektet skal Fine Nordic i samarbejde med Nordic Water Institute undersøge forskellige egenskaber ved vandet, hvor der forskes i at forbedre fødevare- og atletperformance.

  • Alma by G

    Alma by G

    Alma by G producerer koldpressede højkvalitetsolier med fokus på konventionelle og økologiske rapsolier. Projektet involverer en ny fusionsolie, hvor kombinationen af en unik presseteknik og gode nordiske råvarer giver olien en balanceret og naturlig smag - uden at olien mister sine sundhedsfremmende egenskaber.

  • CPH Beverage

    CPH Beverage

    CPH Beverage servicerer horesta markedet med fadøl, specialøl og komplette postmix-løsninger til sodavand og frugtdrikke. De leverer en fleksibel totalløsning med de nyeste post-mix- og fadølsanlæg. I et fremtidsperspektiv ønsker virksomheden i højere grad at beskæftige sig med egne udviklede drikkevarer med et reduceret sukkerindhold.

  • Neat Meal

    Neat Meal

    Jacob og Christoffer har udviklet Neat Meal-platformen, hvorfra landsdækkende kokke kan hyres af private til at tilberede og servere måltider til private fester og arrangementer. Vha. projektet ønsker de at udvikle Neat Meal-konceptet yderligere med henblik på at skabe mere værdi for brugerne.

  • Nørrebrew

    Nørrebrew

    Nørrebrew har haft stor succes med deres koffeinrige læskedrik ”Maté Maté,” der er baseret på sydamerikansk Maté-te og produceret udelukkende på naturlige råvarer – og så er den økologisk. I projektet ønsker Nørrebrew at udvikle nye produkter, der kombinerer smag med andre interessante komponenter, som giver en ny oplevelse.